DDS | Final Project ’02

January 10, 2002 § Leave a comment

Projektbeskrivelse: TOLERANCE

Terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har skærpet mange danskeres kritiske interesse for muslimers livsførelse og skabt uvilje mod deres ophold i Danmark. Denne skepsis vanskeliggøre og langsommeliggøre en integration af muslimer som nydanskere.

Jeg mener der er et vedvarende behov for at opfordre til medmenneskelighed og næstekærlighed. Og som dansker trænger vi med jævne mellemrum til at få justeret vores syn på selvtilstrækkelighed og minde hinanden om at ”ingen er sig selv nok”.

I Danmark er vi stolte af vores land, traditioner og værdier. Men her hersker en stor frygt for at muslimers tilstedeværelse udgør en trussel mod vores identitet og øger fremmedgørelsen af vores kultur.

For at komme frygten om til livs, har jeg valgt at kampagnen kommunikerer gennem vores “allerhelligste” kulturarv – vores guldaldermalerier. Disse malerier står som et nationalt ikon for noget dansk, trygt og idyllisk. Ved at tilføje en muslim i hvert maleri ønsker jeg at demonstrere at deres tilstedeværelse ikke behøves at være en trussel – men kan ses som en berigelse.

Kampagnen fokuserer på fælles menneskelige træk, hverdagsværdier og tager udgangspunkt i samhørighed. Jeg mener, at vi som mennesker har et basalt behov for fællesskab, og at vi der igennem vil søge samvær, tryghed og venskab. Disse behov knytter sig til alle folk uanset oprindelse, opholdssted og religiøs tilhørssted.

Kampagnen vil søge at forene danskere og muslimer gennem disse lighedspunkter, og skabe en opfordring til åbenhed og tillid.

Where Am I?

You are currently browsing entries tagged with kapima at farvelademarmelade.